I dag er det 1 år siden jeg måtte gå den tunge gang med Nala til dyrlægen og sige farvel...
Jeg er ikke i tvivl om min beslutning var taget på det rigtige tidspunkt. Mange uger med skrap penicillin mod livmoderbetændelse, men betændelsen ville ikke ud af hendes krop.
Det var få dage før hendes 7 års fødselsdag, som altid blev fejret ved at inviterer hendes yndlingspersoner til kaffe og kage. Nala var en hund, der havde det allerbedst når hele hendes flok var samlet. Der havde hun det absolut bedst.
Mit hjerte bløder endnu, er ikke helet og jeg forventer ikke, at det nogensinde gør. Nala var min første hund og min helt store kærlighed :hjerte:
Kl. 15:30 vil jeg tænde lys, lys for min elskede, jeg en dag skal genforenes med. Ja, det tror jeg på, det er jeg nød til. Ellers tror jeg aldrig jeg kommer igennem.
Jeg tænker tilbage på de 6½ år vi havde sammen. Vi var sammen i tykt og tyndt. Jeg lavede alle fejl, men sammen fik vi dem rettet op igen. Vi gik til træning et privat sted, hvor Nala endte som den mest lydige hund, blandt 50 andre, min dygtige lille hundi
Et billede som er 1 år gammelt.
Min smukke gråmule
Et fra 2008
Vi ses min skat!