Må altså prale lidt
Jeg har stort set siden Katla var ganske lille bøvlet med apporten. Hun ville ikke aflevere den og har været igennem sejrsrunder, tag-fat, og meget mere, men er kommet så langt, at hun fint afventede kommando og håndsignal, fint løbede ud til apporten, tog den i munden, løb tilbage til mig, men når jeg ville tage den fra hende, smed hun den.
Jeg prøvede ALLE gode råd jeg fik rundt omkring. Kig væk, sæt dig på hug, vend dig om, gå baglæns, vend dig rundt og gå et par skridt, osv... INTET virkede!
Havde så besøg af den skønneste Miss_Menelli i påsken og tror ski hun knækkede koden :banan: Jeg har aldrig væreti tvivl om, at fejlen var min/min skyld, men jeg kunne simpelthen ikke selv se den/dem. Jeg har utallige gange startet forfra med baglænskædning, men den er altid gået galt, hvor? aaaner det ikke...
Men NU er vi forfra med baglænskædningen og denne gang med MEGET større succes end før :banan:!!
Miss_M tog klikkeren, meget ildelugtende fisk (undskyld!!) og en apport. BUM! Det var som om der gik et lys op for Katla og for mig selv!
Siden har vi trænet 2 x 10 min ca. og nu kan hun tager hun selv apporten, selvom hun skal rejse sig fra måsen (ja, hun er doven ) og hun holder den i munden 3 sek., hvor jeg stadig har ved den. Jeg tager det meeeeeegeeeet stille og roligt med at tage det et skridt videre, for at undgå at spolere det gode vi allerede har nu. Men hvor er det bare fedt, at noget man har kæmpet med SÅ længe, endelig er ved at falde på plads, både for hund, såvel som fører!! :5up:
Miss_M, 1000 tak for åbenbaringen! Jeg giver kage og Kim's Snack chips, du ved, de grønne :kys: