For ca. 3 uger siden begyndte Nala på penicillin for livmoderbetændelse. Vi så dette ved brunligt udflåd og grim lugt fra skeden.
Efter 14 dage på penicillinen og det stadig ikke var okay, blev dyrlægen og jeg enige om at vi prøvede en uge på penicillin mere.
Det er gået meget op og ned, nogle dage var hun frisk og frejdig, andre dage sov hun hele dagen og lugtede grimt igen.
I de sidste par dage er det gået noget ned af bakke. Vi fik en gæst på besøg i går og Nala ikke engang kiggede op da hun kom ind af døren, samt har hun ikke ville spise hendes mad op... ej heller i dag...
Jeg ringede til dyrlægen i formiddags og han sagde at han kunne kun gøre to ting for hende:
1. Give hende hormoner, som kun ville udskyde det hele i kort tid
2. Operere hende, men det var vi begge enige i, at Nala ikke ville kunne klare, pga ringe form (pga gigt i albuer og hofter), hun er oppe i årene og det var rigtigt hårdt da hun kom igennem operationen for mavedrejning 1½ år siden.
Vi valgte derfor Nala skulle herfra i dag. Kl. 15:30 stod vi ved dyrlægen. Det var så ufatteligt hårdt, men hun kom flot herfra. Katla var med inde og fik snust til hende da hun var gået over broen. Vi gav hende et godnatkys og jeg fortalte hende at nu skulle hun op til Hailey og lege, samt drikke kaffe med min bonusmor.
Det gør så ufatteligt ondt! Jeg har mindste min bedste ven, min store lærer, mit evige smil, min evige logrende hale når man kiggede på hende, min sovekammerat, min store kærlighed, min makker, mit ét og alt!
Mit hjerte gør ondt. Det føles om om noget er flået ud! Jeg føler jeg har mistet en del af mig selv, min skygge, mit hjerte!
Nala, du vil ALDRIG blive glemt! Du har gjort så meget for mig. Jeg vil ære dit minde og se frem til den dag vi skal være ved hinandens side igen.
Jeg elsker dig, min prinsesse :hjerte: