Super Poker-træning hos Johanna her til aften :5up: Hun fik stiftet bekendtskab med tunneller for første gang. Det tog et par forsøg, men så strøg hun også igennem den ligeud tunnel. Hun tog også en temmelig bøjet u-tunnel nogle gange, men pludselig glemte hun, at hun kunne - hun var vist godt brugt til sidst.
Vi shapede også spring i en mølle, og Poker var en stjerne og kunne tage alle fire spring i træk uden belønning Men hun er ikke ligefrem hurtig. Men mon ikke det kommer. Der var også noget fremadsendelse, men det modul var vi på til sidst (der hvor den buede tunnel også var), og hun var helt væk af at have brugt hjernen så længe.
Hun fik også kigget på og sat poterne op på hjulet et par gange, men fik ikke sprunget igennem. Så det skal vi træne med en hullahop-ring. Vi skal også træne sit/bliv. Men der er en hel måned til næste træningsgang, så det burde kunne lykkes.
Men utroligt hvad vi nåede på en time, synes jeg. Og man var på hele tiden, ingen ventetid. Vi er kun 6 på holdet. Vi blev sat sammen 2 og 2, og Johanna stod så ved shape spring-modullet, mens vi ellers gik rundt til de andre moduller. Alle de andre hunde har gået på det indledende foundation/trickshold, men jeg tror ikke vi får problemer med at følge med. Måske kun med fremadsendelse.