Jeg fik aldrig sagt farvel, til min lille Angel.

[Gæst Marie Svane]

Den 28-09-09 ændrede vores liv på kun 2 sekunder.

 

Jeg var ude og gå med Angel som vi plejer, uden snor, og vi havde rigtig planlagt en hyggeaften under dynen, da Steven var på arbejde og Chacco var hos sin mormor. Klokken var omkring de 21. og vi skulle lige ud på en dejlig aften tur. Det var en pæn aften. Vi gik ned mod havnebadet, da jeg pludselig fik det rigtig rigtig skidt, men jeg tænkte at jeg ikke kunne tillade mig at trække Angel med hjem ad nu, da hun ELSKER at løbe rundt på græsset og hygge sig. Så vi gik videre. Humøret var højt hos os begge to. Angel hyggede sig og snuste til alle ting med ørene og halen højt oppe.

 

Da vi nåede ned til græsset løb Angel rundt som hun plejer, og hun spurtede om mig og var så stolt over hun var uden snor. Pludselig ser jeg en hund komme imod mig, en lysebrun en, med MEGET spidse øre, som en dobberman. Jeg kigger over på Angel som blev nervøs kunne jeg se, hun stod lidt fra mig. Den anden hund havde ikke set hende endnu. Angel blev bange og løb hen i mod mig for at komme op, da den anden så fik øje på hende og begyndte at jagte hende. Jeg kaldte og kaldte efter hende, det føltes som om tiden stod stille. Den anden hund var i mellem hende og jeg, og Angel så ingen anden udvej end at løbe derfra. Ejeren til den anden hund fik fat i den, mens jeg så Angel spurte væk fra mig. Jeg løb alt det jeg kunne og råbte af mine lungers fulde kræft!! "ANGEL, ANGEL SKAT, KOM TILBAGE".

 

Det var mørkt og jeg kunne intet se af hende, eller høre. Den anden hundeejer var bare gået sin vej, men det tænkte jeg nu ikke over, jeg skulle bare have fat i Angel. Jeg ledte og ledte i længere tid. Tårene trillede og jeg var så ulykkelig, så spurtede jeg hjem for at få fat i min telefon og ringe til politiet og min mor så de kunne hjælpe.

 

Jeg havde sådan håbet Angel sad foran døren, for jeg vidste at hun sagtens kunne finde hjem.

Jeg ringede til politiet som intet kunne gøre. Da jeg fik fat i min mor græd og græd jeg, jeg var så ude af den! Hende, min søster, Chacco og Kejser (min mors store hvide schæfer) kom og hjalp. Vi gik rundt og rundt i flere timer efter hende, Steven kom også fra arbejde. Vi ledte i 3 timer, uden held. Heller ingen havde set hende. Min mor og søster tog hjem da de skulle op på arbejde. Min mor sagde jeg skulle gå hjem og sove, men ikke 10 heste kunne trække mig hjem. Steven og jeg gik rundt og ledte, i noget der føltes som flere dage. Hvor længe det var, ved jeg ikke. Jeg ville ikke acceptere hun ikke skulle sove hjemme den nat! Vi trøstede os med hun nok var blevet fundet af en rar dame, og hun lå i en dejlig varm sofa og sov. Jeg fik ikke sovet meget den nat, jeg var vågen hele tiden og tænkte og håbede på Angel var udenfor. Det var så forfærdeligt! Jeg græd og græd og kunne ikke stoppe.

 

Dagen efter havde vi lavet flyers som vi sat op over HELE Islands Brygge. Vi havd efterlyst hende over alt, facebook, dyrenes beskyttelse, dyrelæger, hospitaler osv osv. Min gode veninde kom og hjalp mig, mens Steven tog på arbejde (spørg mig ikke hvordan kan kunne det) Jeg var oppe klokken 6.00 og satte flyers op, og snakkede med mange mennesker. Inden Steven tog på arbejde gik vi ned mod volden og kiggede efter hende, da det var derned ad hun var løbet. Min veninde kom klokken 10.00, og vi ledte og snakkede med mange mennesker. Lidt over 10.00 fortalte en håndværker os at han havde set hende for 20 minutter siden, og jeg var lykkelig! Vi ledte og ledte og flere mennesker kom og sagde de havde set hende, selv dem ude foran vores opgang havde set hende løbe op og ned af vores gade, men hun havde MEGET fart på og var MEGET bange, de kunne slet ikke komme til hende. Vi ledte og ledte, men ingen havde set hende efter kl. 13.00. Mit hjerte var knust igen, folk sagde hun nok var blevet fundet, men hvorfor ringede ingen så? Jeg kunne ikk forstå det.. Det var så uvirkelig at jeg skulle gå i seng igen uden hende. Da klokken var 21 fik Steven mig ind fra gaden. Vi havde ladt døren i opgangen stå åben, og til lejligheden så hun kunne komme ind. Vi havde fået Chacco hjem, da jeg havde brug for at havde ham ved mig! Steven sov den nat i stuen, mens jeg og Chacco sov i soveværelset. Der var heller ikke meget søvn at hente den nat, selvom jeg var meget træt i både krop og hoved, kunne jeg ikke sove. Jeg lå og lyttede efter hendes små poter komme op af trappen. Om morgen (kl.05) efter 2 timers søvn, skyndte jeg mig ind til steven i stuen, nu må hun da være der!!

 

Men nej, steven lå alene i sofaen uden nogen lille prinsesse ved sig. Jeg tog ud igen med Chacco for at lede, men forgæves. Ingen havde hørt eller set hende. Jeg var knust, fuldstændig! Steven blev ved med at sige hun var fundet. Jeg ville så gerne tro ham, men kunne ikke.. Efter også at have brugt den dag ude på gaderne vidste jeg hun ikke var derude, eller ville hun ha prøvet at komme hjem igen! Min mor sagde hun måske var såret eller bange og ikke turde prøve, men det kunne jeg ikke forestille mig.

 

Dagene gik og håbet blev mindre og mindre. Ingen havde set hende efter tirsdag (29/09-09) kl. 13. Jeg sad oppe i lejligheden med døre og vinduer åben. Folk kom og bankede på og viste mig deres medfølese. Alle var så venlige, og ville også kigge efter hende. Jeg havde ringet til politiet hver dag, om de havde hørt noget. Men uden held.

 

Min mor får mig så overtalt til at tage med hjem til hende i Nordsjælland i Weekenden. Da vi så sidder og ser Tv ringer min mobil, det var Steven. Klokken var 22.00 og igen stod tiden stille da han sagde " Sidder du ned?"

Jeg skreg og græd og han sagde hans søster havde hørt der lå en lille hund med lyserød sele nede i chrisanshavns havn. Jeg skreg!! Det kunne ikke være rigtigt?! Min lille elskede pige, borte? Min mor og søster kom og holdte om mig, mens jeg græd og blev ved med at sige "nejnejnejnej, det må ikke være hende"

 

Vi tog så ind til Chr. havn og ledte med lommelygter, det var koldt og regnede RIGTIG meget. Vi mødte Stevens søster og nogle venner derinde, Steven selv kunne ikke holde til det og var blevet hjemme. Vi ledte, 5 mennesker, med lommelygter nede i vandet. Uden held. Klokken var meget da vi tog hjem, der var stille i bilen mellem min mor og jeg. Tankerne fløj igennem mit hoved, havde jeg virkelig mistet mit ét og alt? Hvad hvis jeg aldrig så hende, igen? Havde hun være bange eller ked af det? Var hun virkelig død? Var det overhoved hende? Hva nu hvis hun var derude et sted?

 

Jeg sov heller ikke meget den nat. Omrking kl. 08.00 søndag morgen ringede min mors mobil, det var en dame der havde mødt en nordmand ved DR-byen, som fortalte at han havde set en lille Chihuahua med noget lyserødt bånd på ligge i kanalen mellem universitetsparken og de store sorte bygninger, i Tirsdags (29/09-09). Der havde været en masse mennesker der havde ringet rundt for at få nogle til at hente hende op ad vandet. Desværre så hun først vores opslag i dag og ringede så hurtigt hun kunne. Vi ringede til falck og politiet for at høre om de havde hende, men de havde intet hørt. Så vores bud var at Kbh's tekniskforvaltning havde hende, men ingen uden held.

 

Vi tog selvfølgelig selv ud og kiggede søndag morgen efter opringningen, men vi fandt hende ikke. Og sådan har det hele set ud lige siden, ingen har hørt eller set noget til hende.

 

Jeg ønsker så højt at få hende hjem, så hun kan blive lagt til ro et sted hun kender, og vi kan få sagt ordentlig farvel til vores lille pige.

 

Vi skulle igennem en stor sorg, og et enormt savn. Og den svære tid var først lige begyndt. Det at vi mangler hende i vores hverdag er så forfærdeligt og ikke til at bære.

 

At Chacco skal være uden hende. At se ham savne hende, og lede efter hende i lejligheden på hendes specielle gemmesteder, knuser mit hjerte. Tårene triller stadig, og det vil de gøre i lang tid endnu. :cry:

 

Hvis jeg dog bare fik sagt farvel og tak til dig for alt du har gjort for mig. Det ville aldrig blive det samme uden dig, min lille pige.

 

Du var mit ét og alt, og du vil altid være i mit hjerte

[Gryn]

 

Hvil i fred lille Angel

[bernerazuro]

Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige, jeg er fuldstændig mundlam - hvor må det have været forfærdeligt - og stadig være for jer!:megaked::megaked:

 

R.I.P Angel!

 

Og til dig, Angel's mor :ae:

[Gæst Marie Svane]

Ja, sådan en hændelse kommer man sig aldrig helt over

[Bailey_f1]

:ae:

Må en engel passe på hende

[Bamseida]

:megaked:

[Gryn]

Har du ikke lyst til at vise os nogle billeder? Vil gerne se hvor smuk hun var.

[Gæst Marie Svane]

Har du ikke lyst til at vise os nogle billeder? Vil gerne se hvor smuk hun var.

 

Selvfølgelig.. Skal lige se om jeg kan finde ud af det

[Gæst Marie Svane]

 

 

Hurra det virkede

 

Et nyt billede af hende også et hvalpe

Redigeret November 16, 2009 af Marie Svane
Glemte tekst :-)

[Gryn]

 

 

Så sød og smuk at se på

[Gæst Marie Svane]

Så sød og smuk at se på

 

Tak skal du have :hjerte:

Hun var bare så fantastisk sød og smuk

 

 

 

 

 

Åh, gud hvor jeg savner hende

[bernerazuro]

Hvor var hun dog bare en smuk lille pige

[Gæst ulla]

 

 

Hurra det virkede

 

Et nyt billede af hende også et hvalpe

:megaked::megaked: :engel::engel:pas på hende:engel::engel::engel::engel:

[Gæst Ninjamor]

Der er ingen rigtige ord i den situation.

 

Jeg havde engang to hunde rendende løse i tre dage og jeg husker endnu hvor rædselsfuldt det var.

 

Jeg fik mine hunde hjem i god behold, men jeg kan sætte mig ind i hvordan det må føles for dig og håber du finder fred så du kan komme igennem det.

 

Lille Angel har det godt nu, det må være din trøst :ae:

[Gæst Marie Svane]

Der er ingen rigtige ord i den situation.

 

Jeg havde engang to hunde rendende løse i tre dage og jeg husker endnu hvor rædselsfuldt det var.

 

Ja, det er fuldstændig forfærdeligt ikke at vide hvor ens kære små er henne i verden. Det er ikke noget jeg ønsker nogen skal opleve, endda ikke min værste fjende.. Det kan slet ikke beskrives med ord, hvor forfærdeligt det er.

 

Men jeg er glad for du fik dine vapser hjem i god behold :hjerte:

[Gæst StineMP]

Sov godt smukke pige :ae:

[Gæst freya3010]

:megaked::megaked:... Hvor er det bare en sørgelig historie...:megaked::megaked:

 

Hvor var hun en smuk lille pige:lun:...

[Gæst samson02]

Hvor er hun fin, jeg sidder også lige og fælder en tårer. R.I.P Angel.... En forfærdelig oplevelse.....

[Gæst Søs]

Sov sødt lille Angel, så sød og smuk hun var. Din historie rører mig dybt . :megaked:

[Gæst Annemette79]

:megaked::megaked::megaked::megaked::megaked:

 

R.I.P smukke Angel

[Gæst Chaddin]

Jeg er tom for ord

[Sammy]

Åh puha puha hvor jeg føler med dig xxx

 

Sov sødt lille Angel

 

Den 28/9-09 er også datoen hvor min verden faldt sammen. Her sov min "lille" Bamse ind. Puha det er hårdt!

[Gæst Karumski]

Sikke en trist historie. Jeg sidder her og fælder en lille tåre.

 

R.I.P. lille smukke Angel.

[Gæst Marie Svane]

Åh puha puha hvor jeg føler med dig xxx

 

Sov sødt lille Angel

 

Den 28/9-09 er også datoen hvor min verden faldt sammen. Her sov min "lille" Bamse ind. Puha det er hårdt!

 

Åh det er jeg ked af at høre.. Der må ligge en forbandelse over den dato

Sov sødt til din "lille" bamse også. De venter på os ved regnbuebroen

[Tonks]