Hop til indhold

Hvalp alene hjemme - hvad gør jeg nu? (halvlangt)

Gæst Inch
 Share

Recommended Posts

Jeg er i færd med at lære min hvalp at være alene hjemme. Det har været supersvært, fordi hun desværre er meget afhængig af mig.

Kæresten fortæller at hun er ked af det, og ligger og venter på mig ved døren, når han er alene med hende - og det tog tre ugers træning før hun kunne være alene hjemme i 2 minutter uden hyl og skrig. :cry:

Den sidste uges tid er jeg begyndt at give hende et marvben når jeg går, og det er et mirakel (!) – i løbet af 7 dage er vi nu nået fra 2 minutter til 30 minutter uden problemer. Når jeg kommer tilbage hilser hun bare hurtigt, inden hun i al hast vender tilbage til sit ben. :lun:

Hun er altid godt aktiveret og meget træt når jeg går fra hende, og hun har soveværelset og gangen ved hoveddøren at bevæge sig på.

Hun har fuldt forstået, at man kun er i soveværelset når man skal sove og æder derfor benet i gangen. Mit store håb er, at hun går ind og lægger sig i sin sove-kurv i når hun har ædt benet. (formentlig efter 45-60 minutter).

MEN: Jeg er bare superbange for, at hun pludselig vender tilbage til sin gamle paniktilstand når benet er ædt, i stedet for at lægge sig til at sove -for så er vi jo tilbage, hvor vi startede...

Er der nogen der har erfaring med det? Hvordan lærer man en hvalp noget man ikke kan vise den, såsom at sove når den er alene? Har jeg bare flyttet pinen til et andet tidspunkt ved at bestikke hende med marvben? :hmm:

Et andet spørgsmål: pt. går jeg fra hende 2x 30 minutter + det løse (1-10 minutter) i løbet af dagen. Hvornår begynder man at skære ned, så man fx kun går fra hende 1 gang dagligt? Synes det bliver lidt for meget fx at gå fra hende to gange om dagen i to timer, når vi når så langt…

Hun er 18 uger og skal gerne lære at være alene i 4-6 timer i løbet af den næste måned.

Link til indlæg
Del på andre sites

Velkommen til :vinken:

Rigtig flot at I er nået op på 30 min. uden hyl og piven :5up: -også selvom det har taget lang tid at nå dertil.. Jeg har selv stået i samme situation, så ved hvor frustrerende det er.. Vi endte selv med at få hjælp fra en adfærdsterapeut og vil lige komme med de input jeg har :blink:

I første omgang, tror jeg, at din hvalpe skal lære at være mindre afhængig af dig.. Hvordan er hun, når du er hjemme? Følger hun dig i røven og hvordan reagerer hun, hvis du f.eks. er ude på badeværelset?

Hvordan aktiverer I hende mentalt?

Vores hvalp, Duffy, var også for afhængig af mig.. Vi brugte rigtig lang tid på at træne seperationsøvelser.. Blandt andet at det var kæresten som nu skulle til at stå for det meste træning, give hende mad osv.. Vi fik hende passet ude nogle dage, så hun vænnede sig til at jorden altså ikke gik under selvom hendes mor ikke var i nærheden.. Og så brugte jeg rigtig lang tid på at træne seperation i hjemmet.. Altså at gå fra det ene rum til det andet UDEN at hun fulgte efter.. Næste skridt var så, at lukke og åbne døren i samme sekund og gradvist trappe tiden op, så hun lærte at opholde sig i et andet rum end jeg...

Det er en rigtig god idé at give hvalpen noget spiseligt imens den skal være alene :5up: Dels har hvalpen noget at beskæftige sig med og dels er det stressnedsættende for hvalpen at spise..

Du kan også prøve at købe sådan en DAP dims at putte i stikkontakten, den udsender feromoner som virker beroligende..

Det lyder som om at I er på rette vej, nu når I nået op på en halv time :5up: Filmer I hende imens hun er alene eller?

Link til indlæg
Del på andre sites

Ih, tak for velkomsten :-D

og jo, hun følger mig meget i hjemmet, men ligger pænt udenfor døren og venter når jeg går på toilettet, er i bad, skifter tøj osv.

Hun kan også bruge laaaang tid alene i haven så længe hun ved, at jeg sidder indenfor ved computeren. Når jeg er i hjemmet, er hun altså vældig tryg. Problemet opstår når jeg forlader det..

Jeg aktiverer hende bl.a. ved at strø alle måltider i haven eller proppe det i en kong. Vi slentrer 15-25 minutter to gange om dagen, hvor hun får lov at snuse alt det hun lyster og hilse på forbipasserende hunde og mennesker.

Derudover tilbringer hun en masse tid i haven med at grave, gnave i sit legetøj osv. I løbet af dagen øver vi også lidt sit, dæk og stå. Hun bliver forhåbentlig ikke overstimuleret? :hmm:

Kæresten har fuldtidsjob, så jeg står for de daglige lufteture. Jeg fodrede hende også alene før, men kæresten er begyndt give hende morgen- og aftensmad nu, for at vise hende, at det ikke kun er godt at være sammen med mig. Det har desværre ikke haft den store effekt endnu…

Vi filmer hende ikke, når hun er alene – jeg holder mig bare i nærheden af huset så jeg kan høre hvis hun bliver urolig. I går smuttede jeg dog i kiosken i 10 minutter, og allierede mig med min flinke pensionist-nabo som lovede at berette, hvis der havde været uro bag væggen - det skete heldigvis ikke :-D

Har også overvejet DAP – men vil være ked af at bruge en masse penge på noget, der måske ikke virker – Har du erfaring med det selv?

Faktisk har jeg ingen erfaring overhovedet med alene-hjemme-problem-hunde. Fx snorksov min fars schæfer allerede som 12ugers når den var alene, så jeg havde forventet at det ville være en smal sag at lære hende det.. Men min Molly er åbenbart bare en tudemarie... :genert:

Link til indlæg
Del på andre sites

jeg synes også, at det er vildt flot, at i er kommet så langt allerede :5up:

for os var den største hurdle helt klart den første halve time. derefter gik det stille og roligt frem. hos os er det også en kæmpe hjælp at give noget lækkert, vi har ikke oplevet, at han bliver urolig efterfølgende. det kan sikkert være individuelt fra hund til hund, men for vores er det tydeligt, at det er selve "afskeden" der er svær - de enkelte gange han har hylet, har det været lige når vi er gået, aldrig senere. så der hjælper en afledning i form af kong, griseøre, marvben el.lign. meget.

som findus vil jeg helt klart anbefale at optage hende. evt. bare lyd, hvis du synes, at det er for besværligt med video. det kan give dig en meget tydeligere idé om, hvad hun laver, når hun er alene. uden for døren kan du jo ikke høre lave klynk f.eks. og så kan du også høre, om hun leger lidt rundt, gnaver eller er helt stille. vores hund larmer f.eks. kun den første halve times tid - derefter er der dødsensstille, fordi han sover/hviler.

en enkelt gang kunne vi høre på optagelsen, at han var kommet til at rive alle sko ned fra en hylde vi har - bump, sagde det, og så høl han af forskrækkelse :lol:

Link til indlæg
Del på andre sites

Åh ja, been there, done that. Det er rigtig, rigtig frustrerende at stå i den situation, men som de andre vil jeg også sige, at den første halve time er den sværeste!! Jeg tror det tog os 2 uger at komme op på 5 sekunder. Når den første halve time er klaret, så går det altså hurtigere.

Selvom I nu er kommet op på 30 min. så sørg for en sikkerheds skyld nogle gange at tage lidt kortere intervaller, så der ikke kun bliver bygget ekstra på. Hvis I tager 30 min i eftermiddag, så tag lige 5 min. i aften, f.eks.

Hjemme hos os var det også mig, der blev hylet efter. Min kæreste kunne godt være hjemme, men det hjalp da overhovedet ikke, i følge Laki, som skreg sine lunger ud i 10 min. når jeg gik. Vores "problem" var også, at min kæreste gik på arbejde, og jeg var arbejdsløs, så det var mig, der klarede alle turene, al træning, aktivering osv. Din kæreste må lidt mere ind i kampen - han skal lege med hende, når han kommer hjem, træne hende og gå ture med hende osv, hvor du så slapper af og holder dig væk. Aftenturene må være hans alene i en periode.

Vi gjorde også det, at når vi gik ture sammen, så var det min kæreste, der holdt snoren.

Som Søster_lagkage skriver, så vil jeg også anbefale dig at lydoptage hende.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Ninjamor

Velkommen til :-D

Hvorfor mener du, at du skal forlade hende to gange dagligt? Jeg er ikke sikker på, jeg helt forstår konceptet :-D

Muligvis kan du gå en "smutvej" ift alene træningen! Nemlig ved at du går først og noget senere går din kæreste. Derved oplever din hvalp det højst sandsynligt ikke så slemt at være helt alene, fordi den hun er mindst knyttet til går sidst.

Dette kan være en hjælp, hvis det ikke er angst, men hendes bånd til dig der er "problemet".

Hvis du ikke vil prøve dette vil jeg foreslå, at din kæreste beskæftiger sig lidt med hvalpen, når du ikke er der, f.eks. trisser en kort tur eller laver et par øvelser, så hun oplever at det kan være ok ,selvom du ikke lige er der.

I dagligdagen kan du, hvsi du ikke allerede gør det, sørge for at lukke en dør ml jer nogle sekunder og lade som ingenting, når du åbner døren igen. Ligesådan er det ofte en stor hjælp at sørge for at hvalpen ikke konstant kan komme i fysisk kontakt.

Hvis en hvalp er meget i fysisk kontakt mangler den både den fysiske kontakt og selskab, når den forlades.

Jeg vil også anbefale, at du optager hende når hun er alene, for hvis først naboerne kan høre hende er situationen alt for overvældende for hende og det vil så være den følelse hun forbinder med at være alene.

Link til indlæg
Del på andre sites

Okay, jamen så må jeg gå i krig med at optage. Men hvordan forholder jeg mig hvis det skulle vise sig, at hun klynker af og til? Skal jeg skrue ned for tidsrummet jeg er væk og hvor meget?

Åh, jeg håber da også at den første halve time var værst at komme igennem. Da der var gået næsten tre uger uden fremskridt, var jeg nærmest grydeklar til at smide hende i hovedet på den første og bedste hjemmegående pensionist der bød sig ;-)

Jeg vil prøve at lokke kæresten til at være lidt mere aktiv i træningen. Han vil helst bare ligge på sofaen og putte med hende om aftenen, eller tage et par sit/dæk-øvelser.

Det er meeeeget sjovere end at gå udenfor med hende, hvor hans lille pus måske kunne blive ædt af en rottweiler eller *gisp* en multi-mutant-kamphund.. (nogle gange forbander jeg mediernes magt). :roll:

Ninjamor: Mht at forlade hende to gange dagligt, så er det i forbindelse med træningen – i starten gik jeg ud en milliard gange i få sekunder, og øgede tidsrummet derefter.

Nu hvor vi er oppe på en halv time går jeg kun ud to gange om dagen (+ det løse), så jeg ikke skal forlade hende en halv time af gangen mange gange dagligt-agtigt.

Det jeg vil vide er, hvornår jeg kan begynde at forlade hende i længere tid af gangen 1 gang dagligt i stedet for de to jeg er på nu?

Det lyder som en god ide at lade kæresten gå sidst – det har vi ikke prøvet endnu. Alt hvad der kan lette hendes alene-tid er guld værd! :-D

Du skal langsomt bygge på den ½ time hun kan være alene nu med få minutter af gangen.

Du kan ikke lægge 2 x ½ time sammen til en time, men det er sikkert heller ikke det, du mener.

Det er vigtigt hurtigt at bevæge sig fremad, så hun ikke bliver hængende i et bestemt tidsrum. Når du har trænet et bestemt tidsrum 5 - 6 gange og der har været ro på hende skal du videre.

Du kan øge med et 2 - 5 minutter af gangen til du når en time. Der kan man typisk godt lægge 10 - 15 minutter på.

Men det kræver at der ikke har været nogen slinger i valsen, at hunden ikke har været urolig eller har pebet.

Det kan være en god ide at fjerne knoglen når du venter tilbage, så hun kun får den, når hun skal være alene.

På denne måde bliver knoglen et signal til at "nu går jeg og det har du det fint med" :-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Nåja, mit bedste tip herfra, og som virkelig gjorde at vi rykkede hurtigt var, at vi faktisk fjernede næsten al legetøj herhjemme. Så lavede jeg en kasse, der blev fyldt med legetøjet, godbidder, ben, kong, viskestykker med foder i, pinde, osv osv. Den kom så frem hver gang vi gik samtidig med Nina Ottesens aktiveringslegetøj, så det var en stor fest at blive forladt.

Vi kunne så høre på optagelserne, at han straks gik i gang med at lege, så ville han sove, og når han så begyndte at blive urolig, ville han gå i gang med kassen igen, for derefter at sove igen. Så det fungerede rigtig godt her.

Det er jo et forsøg værd?

Uh nej jeg vil ikke lægge 2 x ½ time sammen, men bare nøjes med at forlade hende én gang dagligt og ikke (som jeg gør nu) to gange.

Vil prøve at øge tiden til 33-35 minutter i morgen så, og se hvordan det går.

Min frygt er bare at hun bliver urolig når først benet er gnavet igennem og jeg ikke er kommet tilbage. Det punkt når vi nok, når hun er oppe på ca. tre kvarter engang..

Vil prøve at fjerne benet når jeg kommer hjem. Har ellers givet hende lov til at beholde det førhen, fordi hun er så uendeligt begejstret for det :oops:

Haha, hvor smart. Frygter lidt at hun vil splitte hjemmet ad, hvis hun ikke har oceaner af legetøj at gå i krig med konstant - men måske kunne jeg nøjes med at lave en kasse med tyggeben eller sådan noget, som hun kan få, når hun skal være alene?

Hun er nemlig meget glad for spiselige tyggeting. Lige pt. ligger der tyggeben overalt i hjemmet, som hun har gemt i alle hjørner, revner, sko og tæpper :roll:

Link til indlæg
Del på andre sites

Vi fik forresten også anbefalet at veksle mellem intervallerne i træningen, således at det nogle gange er max tid (den tid hvalpen kan være alene uden at hyle/pive) hvalpen skal være alene og andre gange kun 5 minutter.. Da vi feks. var nået op på 30 min., trænede vi f.eks. først alene hjemme i 15 min., næste gang 5 min. og hernæst 30 min... Vi øvede 2 gange om dagen på forskelligt tidspunkter.. Jeg mener, vi var oppe på en time, da vi satte det ned til kun at øve én gang dagligt...

Jeg vil også anbefale dig kun at give ham det lækre ben, når han skal være alene :mrgreen:

Ja, vi prøvede DAP kombineret med stressdråber.. Det er svært at sige, hvor stor effekt det havde, for samtidigt strukturerede vi vores hverdag anderledes og startede heeelt forfra med alenehjemme træningen..

Link til indlæg
Del på andre sites

Haha, hvor smart. Frygter lidt at hun vil splitte hjemmet ad, hvis hun ikke har oceaner af legetøj at gå i krig med konstant - men måske kunne jeg nøjes med at lave en kasse med tyggeben eller sådan noget, som hun kan få, når hun skal være alene?

Hun er nemlig meget glad for spiselige tyggeting. Lige pt. ligger der tyggeben overalt i hjemmet, som hun har gemt i alle hjørner, revner, sko og tæpper :roll:

Men hun kunne jo nøjes med at have et enkelt eller to stykke legetøj liggende fremme indtil der er styr på det? Det handler i hvert fald bare om at gøre det til en fantastisk ting at I endelig langt om længe går :cool: Da aleneproblemerne var overstået herhjemme, så vil jeg sige, at kassen mistede sin funktion, for så ville han alligevel hellere sove, når vi var væk. Så på den måde kan legetøjet godt komme frem igen senere.

Kan hun måske have for meget legetøj? Findus' Duffy måtte jo f.eks ikke lege med bold, trækketov os, i følge adfærdsbehandleren, og det hjalp da de stoppede. Men det må hun selv lige forklare :mrgreen:

Link til indlæg
Del på andre sites

Men hun kunne jo nøjes med at have et enkelt eller to stykke legetøj liggende fremme indtil der er styr på det? Det handler i hvert fald bare om at gøre det til en fantastisk ting at I endelig langt om længe går :cool: Da aleneproblemerne var overstået, så vil jeg sige, at kassen mistede sin funktion, for så ville han alligevel hellere sove, når vi var væk.

Ja, det er rigtigt, at vi i en periode ikke måtte lege for meget kaste/trække lege med hende og stoppede derfor helt med det i den periode hvor vi trænede alene hjemme.. Nu hvor hun godt kan være alene leger vi med bold og pivdyr igen :mrgreen:

Grunden hertil er, at hunden kan ophobe stresshormoner af kaste/træklege, hvilket ikke er ønsket, da hunden jo helst skal være afslappet når den er alene.. Nu er jeg ikke så god til lige at forklare det skriftligt, men prøver lige :blink: Hvis vi lige går tilbage i naturen sætter hunden jo alt ind for at fange bolden (i naturen feks. en kanin) og derfor stiger stresshormonet i blodet.. I naturen spiser hunden jo så ofte kaninen, hvilket får stresshormonet til at falde igen.. Af gode grunde æder hunden jo ikke bolden og derfor sænkes stresshormonet ikke naturligt igen, men kan ophobes i kroppen...

Redigeret af Findus
stavefejl
Link til indlæg
Del på andre sites

Men hun kunne jo nøjes med at have et enkelt eller to stykke legetøj liggende fremme indtil der er styr på det? Det handler i hvert fald bare om at gøre det til en fantastisk ting at I endelig langt om længe går :cool: Da aleneproblemerne var overstået, så vil jeg sige, at kassen mistede sin funktion, for så ville han alligevel hellere sove, når vi var væk.

Kan hun måske have for meget legetøj? Findus' Duffy måtte jo f.eks ikke lege med bold, trækketov os, i følge adfærdsbehandleren, og det hjalp da de stoppede. Men det må hun selv lige forklare :mrgreen:

Jeg tror måske det vil virke med sådan en kasse - hun bliver allerede vældig glad når jeg tager overtøj nu hvor jeg giver hende marvben. Og så vil der være andre ting at overfalde når benet er gnavet ned :-D

Jeg tror umiddelbart ikke hun har for meget legetøj - altså jo, hun har mange bamser, men vi giver hende ikke bolde eller træktov og leger ikke kastelege. Vil helst undgå at hun stresser for meget op. Bamserne ligger hun bare og gumler i:engel:

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Ninjamor
Uh nej jeg vil ikke lægge 2 x ½ time sammen, men bare nøjes med at forlade hende én gang dagligt og ikke (som jeg gør nu) to gange.

Vil prøve at øge tiden til 33-35 minutter i morgen så, og se hvordan det går.

Min frygt er bare at hun bliver urolig når først benet er gnavet igennem og jeg ikke er kommet tilbage. Det punkt når vi nok, når hun er oppe på ca. tre kvarter engang..

Vil prøve at fjerne benet når jeg kommer hjem. Har ellers givet hende lov til at beholde det førhen, fordi hun er så uendeligt begejstret for det :oops:

Netop den begejstring kan kobles sammen med at hun skal være alene.

Link til indlæg
Del på andre sites

Lige en lille update fra dagens alene-hjemme-træning. Lidt øv! :cry:

Jeg har lavet en gufkasse til Molly som hun fremover får, når hun skal være alene og i formiddags ville jeg lade hende være alene i 33 minutter.

Til min store ærgrelse bjæffede hun efter allerede 12 minutter. Jeg gik ind kort tid efter blot for at opdage, at de utålmodige bjæf skyldtes, at hendes tyggeben havde kilet sig fast mellem radiator og væg… Det var åbenbart ikke mig hun savnede.:hmm:

Nå, men for en times tid siden forsøgte jeg igen med en længere alene-hjemmeperiode på 33 minutter hvor jeg optog på diktafon.

På optagelsen kan jeg høre hende pive en enkelt gang efter et halvt minut, hvorefter hun går på opdagelse i sin kasse og finder et marvben (kan høre det skrabe mod gulvet mens hun æder det).

Efter 28 minutter piver hun et par gange – formentlig fordi hun er ved at være færdig med at æde marvbenet - og efter 31 minutter bryder hun pludselig uden varsel ud i vaskeægte ulvesang (!) :shock: :shock: :shock:

Det varer kun i 5 sekunder, og jeg har ikke kunnet høre det udenfor for trafikken.

Derefter er der igen skraben af marvbenet, som hun gnaver i indtil jeg kommer tilbage et par minutter senere. Resten af kassen er urørt.

Da jeg kom hjem var hun upåvirket og helt rolig, og hilste kun kort, inden hun gerne ville ud i haven og lege.

Men nu er jeg jo bekymret igen...

Hun lader til at klare alene-hjemme fint de første 28 minutter, men ulvesangen – kalder hun ikke på selskab? Hun plejede ellers "kun" at gø, når jeg gik inden jeg fandt fidusen med marvbenene. Og skal jeg skrue alene-hjemme-tiden lidt ned igen? :confused:

Det er jo tilsyneladende som jeg har frygtet, at hun gene vil kalde mig hjem igen, når hendes elskede marvben synger på sidste vers… :damn:

Link til indlæg
Del på andre sites

  • 1 year later...

Hejsa,

Skriver lige på denne lidt gamle tråd, da jeg står i nogenlunde samme situation, som du gjorde.. Nemlig at min hvalp på 14 uger sagtens kan være alene så længe hun har et ben at gnave i. Men lige så snart benet er færdigspist, begynder hun at pive/kalde/gø...

Vil høre om du (eller andre) gjorde af erfaringer i forhold til dette?

Vi er nået op på hun kan være alene hjemme i ca 20 minutter (så længe hun har noget at tygge på), og min teori er, at får hun nok tyggeben til f.eks. 45 minutter, ville hun kunne være alene hjemme i 45 minutter....

Men hun skulle jo gerne falde til ro efter lækkerierne er væk - og det vil jeg meget gerne høre erfaringer i forhold til..

På forhånd mange tak :)

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share

×
×
  • Tilføj...